Byen Competa er en smuk hvid by i Andalusien omgivet af bjerge og med udsigt til middelhavet.

CompetaBlomstergadenCompeta “Solkystens perle” er en af Andalusiens smukke hvide byer der ligger i regionen Axarquía på skråningerne mellem bjergene Sierra de Almijara, Sierra Tejada og med udsigt til middelhavet. Cómpeta ligger i 638 m højde, 18 km fra kysten, 54 km fra Malaga og 68 km fra Malaga lufthavn.

Landsbyen har ca. 4.000 indbyggere.

Competa er en af de smukkeste “hvide byer” i Andalusien og er kendt for sit venlige folk, kvaliteten af sine lokale afgrøder, sine storslåede omgivelser. Appelsiner, avocado, citron, figner, mandler, honning og tropisk frugt er vigtige lokale afgrøder, men det er vin- og oliven plantager der præger landskabet og bidrager til hovedindtægten. Du kan få smagsprøver på de lækre, søde vine rundt om på de mange lokale vingårde. Desuden er den et velegnet sted for dyrkning af morbærtræer, der er føde for silkeorme. Cómpeta er af romersk oprindelse dens navn kommer af latin Compita-Orum der betyder vejkryds, og den var midtpunkt i højtideligheder og ofringer, men også et sted, hvor man kunne købe og sælge varer. Det er, hvad man antager, for der findes ikke samtidige kilder om byen. Den første, skriftlige kilde er fra 1487, hvor byen støttede de katolske monarker mod maurerne.

Cómpeta er blevet et hjemsted for mange kunstnere og en mindre koloni af fastboende udlændinge, der er faldet for den smukke by (ca. 1/3 af byens befolkning), først og fremmest englændere, men også tyskere, svensker, hollænder og danskere. Lokalbefolkningen er altid venlig og imødekommende overfor byens mange “gæster”. I Cómpeta holder man fast i mange traditioner og festligheder på alle tider af året. Påskeoptog, åbne kunstværksteder, byfest, vin-festival, olivenhøst og smukke vandreture med og uden guide.

Bymidten
Den andalusiske landsby Cómpeta er præget af de for området typiske hvidmalede huse og små stejle brostensbelagte gader. Mange små butikker, barer og restauranter tilbyder et væld af mad, herunder bl.a. traditionel spansk mad og tapas. Til de lokale attraktioner hører Asunción kirken fra det 16. århundrede, smukke facader og guidede ture, hvor du kan høre om både malerier, poesi og historie.

Cómpeta har et behageligt klima med mere end 300 solskinsdage om året og en gennemsnitlig temperatur på 18 grader.

Marked i Competa Keramik i Competa Brugskunst i Competa Kjoler i Competa

Se video om byen Competa fra hjemmesiden spain-holiday.com.

Som turist i Cómpeta er muligheden for oplevelser enorm – det være sig alt fra vandre- og cykelture, golf i området, kultur og historie eller som feriegæst, der blot ønsker at være en del af det lokale liv, så godt det være sig muligt. Cómpeteanerne er utroligt venlige, gæstfrie og stolte af deres by, som de værner meget om. I vil over hele byen, i hver en lille afkrog, kunne finde små historier om byen og dens indbyggere. Mange steder i form af billeder muret på væggene, flotte vandsteder (fuentes) og ikke mindst på Plaza Almijara, hvor man på siden af kirken kan se byens historie i “Paseo de las Tradiciones”, som blev indviet for få år siden. De smalle og stejle gader er absolut en gåtur værd, selvom det måske vil være lidt hårdt de første dage med alle stigningerne.

fontæne i Competa Fontæne i Competa Trappe i Competa Udsmykning i Competa

Gade i Competa Dør i Competa Gade i Competa Dør i Competa

Restauranter

Torven i CompetaCómpeta har mange forskellige restauranter bl.a. på den centrale plads Plaza Almijara. Alle med meget rimelige priser på både mad og drikkelse.

 

 

 

Bademuligheder
I Cómpeta er der en offentlig svømmehal (Piscina Municipal), der har åbent hele året – Om sommeren er taget og siderne helt eller delvist rullet fra.Svømmehal i Competa

Svømmehallen har åbent mandag til fredag fra kl. 10-14 samt 16.30-20.30 og lørdag fra kl. 10-14. Søndag er der lukket.

Det koster 2 euro pr. person at benytte svømmehallen.

Her ud over er der også mulighed for – mod en mindre betaling, at anvende pool-området på Hotel Balcón.

Bykort af Cómpeta

På bykortet af Cómpeta nedenfor kan du se husets beliggenhed i byen og du kan se det centrale torv Plaza Almijare med kirken og mange hyggelige restauranter omkring torvet.Bykort over Competa